AmagersHistorie_II

36 paa Raad. Dette saakaldte store Raad havde da fuld Myndig­ hed til at handle paa Byens Vegne, uafhængigt af enhver anden Autoritet end Kongen selv for videre Paatale. Foruden de almindelige Raads- eller Retsmøder, der vistnok i Reglen holdtes hvert Kvartal, indvarsledes hvert Aar ved Nytaarstid en offentlig B y fo r s am lin g , ved hvilken der gjordes Regn­ skab for Byens Sager, oprettedes Vedtægter og foretoges Valg af de nye Mænd, der skulde træde til. Efterhaanden kom Turen til dem alle og ingen Personsanseelse gjorde sig gæl­ dende overfor dem, som var Ejere af Byens Rettigheder, hvortil knyttede sig baade materielle og aandelige Interesser. Retsvæsenet var en fuldstændig kommunal Institution i L ig ­ hed med de privilegerede Sognebirker, der ofte gaves til større Godsbesiddere. Kommunen forvaltede selv Retterthinget, som ogsaa indrettedes efter hollandsk Mønster. Retten bestod af 9 Mænd, nemlig Schouten, som var Dommer, og Skriveren, begge fast ansatte, samt de 7 Scheppens eller Meddomsmænd, der omvalgtes hvert Aar af Beboerne eller senere Hartkorns- ejerne. Skriveren var gerne en af Byens Mænd, som senere indtraadte i Schoutembedet. Oprindelig dømte denne Ret i alle Byens Sager, undtagen større Forbrydelser, som gjaldt Hals eller Haand, hvor Kongen maatte dømme. Der fore­ toges dog en Indskrænkning deri, saaledes at Lensmanden paa Kjøbenhavn besad en Overdommermyndighed; thi vi se, at Kronen, naar en Mand fradømtes sin Bolslod eller dømtes for Lejermaal, nød Sagefaldet. Denne Indskrænkning blev vistnok foretagen, da Kongen 1576 henvendte sig til Rigskansleren N ie ls K a a s og C h ri­ sto ffe r V a lk e n d o r f, om at der fandtes Utilfredshed med Hollændernes Retsmaade, paa Grund af, at der skulde findes nogle ubillige Artikler, og anmodede dem om at foretage en Revision af samme »Hollender-Ret«, for at faa fastslaaet en endelig Skik, som man kunde have at rette sig efter. Nogle Aar senere var Byen imidlertid i Tvivl om, hvorledes man skulde forholde sig med Valget af en ny Schout. Christoffer Valkendorf henvendte sig derom til Kongen, der svarede, at det maatte staa Hollænderne frit for, som det før havde