AmagersHistorie_II

25 sine Skatter under Et, som en fast samlet Afgift, og Schouten maatte paaligne hver især af Lodsejerne sin Andel, der gik ind i Byens Kasse, som saa indbetalte den samlede Sum til Amtstuen. Ikke alene paa dette, men paa mange andre Omraader var Hollænderbyen endnu langt ind i Enevoldstiden grundet paa fuldstændig Kommunisme. Den ordnede ganske uafhængig baade sine kommunale, retslige og kirkelige Forhold ved egne Vedtægter, som sanktioneredes af Kongen, eller senere af Amt­ manden. Under Kommunen var fra Begyndelsen af lagt hele S a lt ­ holmen, dels til fælles Græsning og dels til Mejeribrug og hvoraf svaredes 2 1/% Td. Smør i Landgilde. Imidlertid har de danske Amagere ikke villet finde sig deri og har henvendt sig til Kongen om at faa den samme Brugsret til Øen, hvad de hollandske Beboere, som havde taget Ophold derovre, ikke synes at have villet finde sig i; de foretrak nogle Aar senere at flytte derfra. I det strænge kongelige Brev, der gaves herom 1 541 , hedder det: »Och ther som Hollenderne paa Saltholm boendis icke ere tilfredts, at samme Amage mend (de danske Amagere) bruge theris handel ther paa landit, tha skulle Hollenderne hafve fri lof at drage ther af landet« osv. De danske Bønder skulde derefter svare den samme Afgift, som Hollænderne hidtil havde givet, nemlig de 2x/2 Td. Smør1). Dette Brev synes dog ikke at have ført til en Afgørelse af Spørgsmaalet; thi først 1547 gives i et andet Kongebrev Be­ faling til, at de Hollændere, som hidtil har boet paa Salt­ holmen, skal flytte derfra og vore Undersaatter paa Amager maa og skulle herefter have nyde og beholde og ingen anden fornævnte vort Land Saltholm til Græsgang og i andre Maa- der hvor de det til Nytte bruge kunde, dog at de aarlig skulde give, i Stedet for de 2V2 Td. Smør, 40 Jochimsdaler og 200 Læs Kalksten, samt Græsning til Kronens Øxne og Heste efter gammel Sædvane2). x) Bilag XV I. i Td. Smør var regnet til ca. 16 Lispund. 2) Bilag XV II. En Jochimsdaler var en stor Speciedaler, der gjaldt for 3 danske Mark.