AmagersHistorie_II

2 4

efter de Regler, som Hollænderne var vante til fra deres Hjemland, afveg en Del fra de danske Fæsteres. Medens disse havde deres Gaarde i Fæste af Kronen, fik Hollænderne fri Dispositionsret over Gaarde og Grund til Arv og Eje. De 24 Familier — 184 Personer — delte Byen, Grote Maglebeu kal­ det, imellem sig og indrettede 24 Gaarde; med Agerjord, Eng og Fælled havde hver et Tilliggende paa omkring 100 Tdr. Land. Foruden de 24 Familier, der bosatte sig her, flyttede nogle enkelte Beboere til Saltholmen, hvor de ogsaa maa have indrettet sig Bygninger; thi de boede der en Snes Aar, forinden de, kede af Opholdet derovre, drog bort. Jorden regnedes i Fjerdinger, medens den i de danske Byer regnedes i Ottinger. En Fjerding Jord synes at have været det halve af, hvad der fra Begyndelsen af dreves til hver Gaard; thi Byen havde, som det senere ses, omkring 48 Fjerdinger. Knap en Trediedel af Jorden var opdyrket; Resten laa som Eng og Overdrev, der tjente som fælles Græsmark. Den egent­ lige Pløjejord — Havejorden og Bymarken — deltes saaledes, at hver Gaard fik sin Part, saavidt det kan ses 25 til 30 Tdr. Land. Denne Jord, samt visse Englodder, tilhørte Gaarden; Resten af Ejendommen var Andel i Fællesjorden — og senere tillige i Saltholmen — i Form af visse Græsninger (Høveders Græsning) i Forhold til Pløjemarken. Der synes at have gaaet omkring 6 Høveders Græsning paa en Fjerding Jord, som vist­ nok var omkring 20 Tdr. Land dyrket Jord. En Del af Bymarken nærmest Gaardene indtoges til Have- og Kaaljord, som gødedes stærkere og dyrkedes mere intensiv end den øvrige, hvorfor den ogsaa regnedestil en større Værdi. Størstedelen af Markjorden brugtes aarlig; omtrent saaedes der paa i 2 Aar og hvilte derefter i 12 Aar som Græsmark. Efterhaanden som Gaardene ved Arv og Skifte fik flere Besiddere, blev Jorden stærkt udparcelleret, idet hver Besidder maatte have sin Part af den gode og den mindre gode Jord. Ved denne Udskiftning blev Gaardene delte i en Mængde Smaaparceller, som ofte laa paa 30—40 forskellige Steder. Der maatte føres en Jordbog over hver Gaards Jordtilliggende, alene af Hensyn til Skatteberegningen. Hele Byen svarede

Made with