AmagersHistorie_II

23 pasbortt, saa att the theris halls, liiff, gods frii moe drage her aff riiget till landtz eller vandtz«1). Saa slemt gik det dog ikke. De Hollændere, der havde bosat sig paa Amager og som ikke var tilstrækkeligt Antal til at dyrke hele Øen, fik vistnok Lov til at blive boende; men der blev truffet den Ordning med dem, at de kun fik den sydlige Del af Øen, hvad der hørte under søndre eller store Magleby, samt Brugen af Saltholmen, saaledes at der ved denne Ind sk ræ nkn in g a f Jo rd om raad e t atter blev Plads for de fleste af de opsagte danske Bønder, der synes tildels at have beholdt eller overtaget deres Fæstegaarde igen. Frederik d. i. gav i Tiden 1524—29 mange Livsbreve paa Gaarde herude, ogsaa til mange nye Tilflyttere fra andre Landsdele, saa en Del af de gamle Beboere maa have fundet Plads andet Sted. Først 154 1 se vi de danske Bønder faa en Slags Stadfæ­ stelse paa deres Ret til at blive boende, at de ikke skulde »dellis eller platsis eller ellers i nogre maade trengis at bygge eller feste nogen gaarde andensteds end paa Amage« osv. For Hollændernes Vedkommende finde vi først 1547, da Røret og Uroen over deres Indførelse synes at have lagt sig, en Anerkendelse af deres Rettigheder ved Christian d. 3.s Brev, der i al Korthed lyder paa, at de maa have nyde bruge og beholde S to re M ag leb y , imod at svare 300 Marsk og op­ holde Kjøbenhavns Slot med saamange Rødder og Løg, som behøves til Udspisning, samt føre et kristeligt Levned og Re­ gimente og have deres Andel i Saltholmen2). Dette Brev dan­ nede derefter det egentlige Grundlag for deres Besiddelsesret. Men Christiern d. 2.s Privilegier blev dog paa de fleste Punkter baade respekterede og førte ud i Livet, saa Hollænderne dan­ nede paa Grundlag deraf en fri Selvejer-Kommune, som tri­ vedes udmærket og snart blev en Mønster-Kommune for hele Landet. Den Ejendomsfordeling , der fandt Sted indenfor Kommunen

1) Frederik d. i.s danske Reg. 31. 2) Bilag X V III.