AmagersHistorie_II

1 6 Fiskepladser langs Stranden, som Fiskerne benyttede til deres Redskaber eller Fiskerhuse, hvor de tildels havde deres Op­ hold. Fra gammel Tid var Jordskylden af et Bodested i Skili. grot, hvad der svarede til den senere Pladsafgift: 18 Skiil. Der svaredes dog ogsaa efter 1600 9 Skili. af halve Pladser. 16 12 fandtes ialt kun 2 1, omkring 1650 ca. 50 dels hele, dels halve Pladser, som svarede »Bodeafgift« eller Jordskyld1). Ved Hartkornsmatriklens Indførelse ophævedes denne Afgift af de almindelige Grundskatter. Husbondholdet var en Grund- eller Fæsteafgift, som paa­ lagdes de faste Husbeboere. Fra omkring 1600 var den 2 Mark (V2 Dir.) aarlig. 16 11 svarede 26 og 1640 svarede 36 Husmænd denne Afgift til Lenet. Senere indtræder den som en fast aarlig Sum paa 56 Rdlr. for hele Byen og indkræ­ vedes af Schouten eller af Byens Foged, som betalte den til Lenskassen endnu længe efter Matrikelsberegningen havde fundet Sted. Sagefaldet , der ogsaa var en Indtægt, som Kronen nød, betød ikke stort for Dragørs Vedkommende. Det var Ind­ tægter af Retsbøder, Vrag, Arv efter »arvingsløse« o: Per­ soner, hvis Arvinger man ikke kunde finde, eller efter Ud­ lændinge, som døde her. Saadanne Indtægter findes ikke saa sjældent i Lensregnskaberne, men de beløb sig i Reglen ikke over 10 —12 Rdlr.; 1647 træffes dog en Post paa 70 Sletdlr. efter tre arvingsløse paa Dragør. Ekstraskatten , eller Krigsskatten, der blev udskreven, naar Statskassen havde Brug for Penge, paabødes før Enevolds­ tiden som Regel med 2 Dir. af hver Gaardmand og V2 Dir. af hver Husmand, undertiden det dobbelte. Men her havde Hollænderkommunen for Dragørs Vedkommende faaet indført den mærkelige Regel, at Dragør svarede Ve af dennes Extra- skat, nemlig for 4 Gaarde af de 24, som Hollænderbyen stadig efter Christiern d. 2.s Privilegium regnedes for. For­ klaringen maa søges deri, at Privilegiebrevet nævner »die vier houen op Draker«, som Kronen netop forbeholdt sig eller

9 Kbh. Lensregnskab for paagj. Aar.