AmagersHistorie_II

i 5 Byens Interesser; og senere (omkring 1700) se vi, at fire Mænd sammen med Fogden dannede Byens Forstanderskab. Med Hensyn til Retten til Byens Jo rd fremstod en Del Vidner, ældre Mænd paa Dragør, som gjorde Ed paa, at saa langt tilbage de kunde mindes, havde ingen Jord hørt til Byen, men al Jorden havde ligget til de to Gaarde »for Fæste og Landgilde«, og de andre Mænd paa Lejet havde kun med Gaardmændenes Minde, »for en venlig og billig Begje- ring« ladet deres Kreaturer græsse paa Marken; dog Svin havde hver især maattet holde i Tøjr ved Døren, eller ført ' dem paa Saltholmen. Men nu slap man Kreaturerne løse, hvorved Gaardmændene følte sig forurettede. Slottets Ride­ foged, Friderich Friderichsen, spurgte Dragørs Mænd, om de havde Fæstesedler eller andet at fremlægge, hvorved Byen kunde tilegne sig Græsningsret paa Jorder, Vang eller Fælled, hvortil de svarede, at de Intet havde at indlægge. Retten henstillede til Parterne at indgaa en venlig Forening om Græsgjæld, samt om hvor mange Kreaturer hver især bør og maa holde og hvad de skal svare deraf. Dragørs Mænd lovede derefter, at Jan Jansens og Jacob Jansens Fælled næste Dags Aften, om Gud giver Vejrlig, skulde være ryddelig og at de herefter skulde leve venligen og være fredeligen paa begge Sidero. s. v.1) Herom iøvrigt senere under »Hollænder- Kommunen«. De direkte Skatteafgifter , som Dragørs Beboere fra Be­ gyndelsen af svarede til Kronens Lensmand, var — foruden Landgilden, som vi foran har nævnt — ikke meget betyde­ lige. De væsentligste Indtægter, som Kronen havde af Byen, var Tolden og senere Accisen, der opkrævedes af al Ind­ førsel gennem Amager Port. Men af de Pladser, der benyt­ tedes til Fiskeri og hvorpaa der ikke var fast Beboelse, sva­ redes Jordskyld, medens der af de faste Husbeboere svaredes Husbondhold. Jordskylden er en gammel Stadeafgift, der i Hansetiden svaredes af Bodepladserne, men senere overførtes paa de

l) Bilag X L V III.