AmagersHistorie_II

12 omkring 1600 synes at have rummet henved 150 Mennesker om Vinteren og maaske 200 om Sommeren. Beboelsen gik imidlertid jævnt smaat fremad. Enkelte Hol­ lændere og Folk fra de andre Byer paa Amager tog efter- haanden Bopæl her for at ernære sig af Søen. Vi se ogsaa, at enkelte Fremmede, baade fra Jylland og Fyn, Sælland og Skaane, slog sig ned her for at drive Fiskeri, hvad Navne som Jens Aalborg (1577), Hans Jude, Peter Fyen (1630), Lauritz Schoning o. s. v. tyde paa. Ogsaa enkelte Tyskere synes at være bleven boende fra Hansernes Besøg; saaledes finde vi Navnene Jacob Tydsk (1623) og Jochim Wounder (1629) mellem de faste Beboeres. Om Dragørs Fremgang og økonomiske Forhold umiddel­ bart før Svenskekrigen finde vi en Indberetning fra Præsten i Hollænderbyen til Amtmanden om Sognets Tilstand 1657 med følgende korte Indhold: »Ydermere ligger der til Hol­ lænderbyen en Fiskerleje Dragør kaldet, derudi findes 2 halve Gaarde og henved 70 Huse, som af fattige Fiskere besiddes, som ej have videre end Vor Herre vil unde dem af Søen og Stranden.« A f Ernæringskilder var naturligvis Fiskeriet den hoved­ sagentlige; men der dreves ogsaa andre Erhverv, som Bjerg­ ning, Kreaturhold; og Hollænderne drev snart en Del Ud­ skibning fra Dragør. Bjergningen var efterhaanden bleven en ikke uvæsentlig Indtægt, der endogsaa undertiden kunde give ganske god For­ tjeneste. Kronen tog vel Hovedparten deraf; men en Del kom dog Bjergerne til Gode. Efter Christiern d. 2.s Forordning om Vrag og Strandingsgods skulde saadant, der fandtes i Søen eller paa Stranden uden Ejermand, henlægges paa et sikkert Sted i Aar og Dag, for at vedkommende kunde melde sig og ved Paavisning af sin Ret og Udbetaling af Bjergeløn faa Godset udleveret. Der findes intet Regnskab over Bjergninger før 1647. Det ses da, at to Mænd fra Dragør havde fundet et Anker, som, efter at have ligget i Aar og Dag, vurderedes til 20 Sletdlr. Kronen fik Halvparten og Bjergerne den anden Halvpart.