AmagersHistorie_II

11

Vagt ved Tønderne paa Strømmene under Dragør och Amager natt och dag lader holde1). Senere se vi, at Admiralitetet og Officererne skulde have Indseende med, at Søtønderne paa Strømmene blev lagte rigtigt (paa rette Steder). F y r og Blus har selvfølgelig fra gammel Tid været be­ nyttet til at markere Land og Indsejling. Mærkeligt nok findes saadant ikke omtalt her før 1558, da en kjøbenhavnsk Borger, Rasmus Olsen, faar Brev af Kongen paa at nytte og beholde Blusseriet paa Dragør og blusse aarlig i Høstfisket imod at beholde de Fisk og den Rettighed, som derfor sæd­ vanlig gaves, dog skulde en vis Del af Indtægten afstaas til vor Toldbod paa Kjøbenhavns Slot2). Om der med dette Blusseri er ment »Blusbøjen« i Anlæget eller et andet Sted, lader sig imidlertid ikke se. Der fandtes jo en gammel »Skjold« eller Høj tæt bag væd Toldboden ved Havnen, som ogsaa kan have været benyttet. — Det ses iøvrigt, at der paa samme Tid holdtes »Fyrlamper« bræn­ dende om Natten baade paa Skagen og Anholt, hvor der fyredes med Ved. — En Forordning af 16 11 foreskriver, at hvert Skib skal give 2 Skili. i »Fyrpenge« for at passere Dragør Strømme. Om Dragørs Beboelse f r a omkring 1600 foreligger der en Del Enkeltheder, hvoraf vi kan danne os et Billede af Byen paa Christian d. 4.s Tid. Byen bestod omkring 1600 af ca. 20 Huse og omtrent lige saa mange »Fiskerboder«. Husene var selvfølgelig beboede hele Aaret, medens Fiskerboderne i Almindelighed kun tjente til Sommerophold eller Bolig for Tilflyttere i den Tid Fiskeriet stod paa. 16 11 finde vi 26 Gadehuse og 17 Fiskerboder. 1627 var de faste Huses Antal steget til 29, 1643 til 34, medens Bodernes Antal gik ned. De faste Huse var byggede af Træ og Ler, antagelig med Straatag; Boderne var udelukkende af Træ. Foruden disse Smaahuse fandtes altsaa Bøndergaardene og Herberget, som dannede Midtpunktet i den lille tarvelige Fiskerflække, der

9 Sæl. Tegn. 22. 379. 2) Bilag X X .