AmagersHistorie_II

168 Skibe efter dem. 1562 skal Lensmanden skaffe Sten til 1000 Læster Kalk og lade føre til nærmeste Havn ved (ulæseligt), at de der kan hentes til Slottet. 1564 faar Hertug Ulrich af Mecklenborg en Ladning og 1565 faar Hertug Adolf atter IOO Læster, og 1572 endnu 200 Læster. Bønderne skal hjælpe med Brydningen. 1577 skal Lensmanden lade bryde en Lad­ ning eller to og sende til Kronborg1). Derefter har, saavidt ses, ingen synderlig Brydning fundet Sted gennem hele det 17. Aarh. Amagerne havde paa den Tid afløst deres Kalkstensleverancer med Penge, indtil A f­ giften gik over i Hartkornsansættelsen; og Kronen havde neppe nogen Tanke for at indvinde Bygningssten ad den Vej, efter at Teglværker var opstaaet rundt omkring. Menefter den store Brand i Kjøbenhavn 1728 fik man atter Øje paa Saltholmen, og Kongen gav Stadens Borgere Tilladelse til at lade bryde Kalksten her til deres Bygningers Genopførelse. De synes ogsaa at have benyttet sig deraf i rigt Maal; efter hvad Pontoppidan siger, sparede de derved mange Tønder Guld i Bygningsudgifter. Græsningen var naturligvis det væsentlige for Amagerne; men dog særlig for Hollænderne, som udnyttede den mest, var den af overordentlig stor Vigtighed for deres Produktion af Mælk, Smør og Ost. Græsset haraltid været rigeligt og af en fortrinlig og sund Beskaffenhed, hvad der tilskrives Fug­ tigheden og Søluftens Indvirken. Opholdet for Kreaturerne paa Øen i fri Tilstand har altid havt en gavnlig og velgørende Indflydelse paa Bestanden, hvad ogsaa gav sig tilkende ved deres Ydelser. Da Kongen gav Øen til Amagerne, forbeholdt han sig derfor at have fri Græsgang til Hoffets Øxne og Heste derovre; og det ses senere, at der gives Tilhold om at lade to Islands Gangere sætte paa Saltholmen, at de kan blive tilpas igen. Om Fordelingen af G ræ sn in g sre tten se vi, at denne fore­ toges efter Antallet af Høveder, som man havde Brug for

x) K ane. B revb. 1551— 55. 3 0 5 ; 1 55 6— 60. 285. 3 0 4 ; 1 56 1— 65. 95. 481. 5 5 4 ; 1571 — 75- 108; 1576 — 79. 150.