AmagersHistorie_II

167

være stridende mod deres Selvejerrettigheder. Endelig ved Konfirmationen 1670 gøres den almindelige Tilføjelse: »Saa vit det icke voris absolutum dominium Souverainitet og Arfve Rettighed kand præjudicere«. Det kan maaske siges, at den Ret, som Amagerne saaledes havde til Øen kun var en Fæste­ ret, ingen Ejendomsret. Kronen benyttede sig ialfald stadig af Retten til Kalkstensbruddet, skønt Amagerne aarlig sva­ rede deres Afgift deraf og vedblev dermed lige indtil Hart- kornskyldsætningen indtraadte og burde derfor ved Fæste- maalets Overgang til Privateje have søgt at faa tilkendt sig Øen som Ejendom paa samme Maade som deres andre Fæl­ leder. Det skete langt senere mod Betaling af en klækkelig Afløsningssum til Staten. Kalkstensbruddet har lige fra Middelalderen været benyttet i mange offentlige og private Formaals Tjeneste. Man maa undres over at se, hvilken Mængde Kalk der i Tidens Løb er bleven brudt paa Saltholmen lige fra Valdemarernes Tid til nu; og man faar uvilkaarligt den Tanke, at Øen oprindelig maa have havt høje Kalkklipper, som man kunde bryde af. Kalkstenen blev fra gammel Tid benyttet til mange konge­ lige og kirkelige Byggeforetagender, baade her hjemme og i Udlandet. Det ses, at Christiern d. 2. 15 12 anmoder Lens­ manden paa Kjøbenhavn om at skaffe sig en Skude fuld med Kalksten fra Saltholmen, maaske til Opførelse af H v id ø r e 1). 1532 fik Lensmanden Befaling til at forsyne Kongens Byg­ mester Morten Bu sze rtt med 100 Læster Kalk, som skulde brydes paa Øen2). Senere skulde Hollænderne og de andre Amagere bryde 200 Læs aarlig til Kronens Brug eller For­ handling. 1554 fik Lensmanden Brev om at hjælpe Jø rg en S k in ck e l til en Skude Kalksten for Betaling. 1559 anmoder Kongen om, at lade et af hans store Brændefartøjer løbe til Saltholmen efter tre eller fire Ladninger Kalksten og føre disse til Warberg til Slottets Istandsættelse. Samme Aar skal skaffes Hertug Adolf af Holsten 100 Læster, naar han sender

x) B ilag 1. 2) F red e rik d. x. tryk te R eg. 470.