AmagersHistorie_II

7 hævet. Toldopsynet overdroges da til Schouten i Hollænder­ byen, som aflagde Regnskab over Tolden. Hansetrafiken var nu ganske ophørt, og de sparsomme Toldindtægter, navnlig for Udførsel af Heste, Aal og Sild, gik ind i Kjøbenhavns Toldregnskab. 1651 blev den gamle Toldbod nedreven, idet Kromanden Svend Hansen Gynge fik Tilladelse af Kongen til at nedbryde den, da Tømmeret inden kort Tid vilde for- raadne. Grunden, som var 27 Al. bred, 62 Al. lang ned mod Stranden, maatte han benytte indtil Kronen atter fik Brug for den og forlangte den tilbage1). Som sagt disse Steder har dannet Midtpunktet i Byens Liv, og Omstændighederne tale for, at der har været nogen fast Beboelse paa Dragør længe før Grevefejden. I Efterretningerne om den nævnes Dragør oftere som Genstand for Fjendens Øde- læggelser, hvad der tyder paa, at Byen har havt nogen Be­ tydning; Pladsen synes delt mellem Fiskerhuse, Pakhuse og Boder, de sidste naturligvis i langt overvejende Tal. Under Grevens Fejde (1533—36) blev alt, hvad der fandtes paa Dragør, saavel af fast Bebyggelse som til midlertidigt Brug indrettede Boder og Huse, ødelagt af Fjenden, eller nedbrændt af Stadens Belejrere, for at Fjenden ikke skulde benytte Hu­ sene til Beskyttelse under Belejringen. Det ses, at adskillige af de Hansestæder, som havde Kompagnihuse og Bodestader paa deres Pladser paa Lejet, en Række Aar efter Fejden kla­ gede til Kongen over, at de havde lidt betydelige Tab i deres Næring derved, fordi de havde maattet afbryde deres Trafik, ja end ikke havde havt Raad til at sætte Feddene istand igen. Og et lignende Tab har naturligvis de faste Be­ boere lidt, ikke mindst Slotsskriveren Peder Villadsen, der var en af de største Besiddere. Under Indledningen til Fejden, allerede 1530, da Hans T av sen traadte op og prædikede den lutherske Lære i Kjø- benhavn og Adelen rejste et Oprør imod ham, lagde sig en Del af Liibeckernes Flaade i Sundet udfor Dragør, hvor den landsatte en stor Del Landsknægte og Matroser, der drog ind

b Sæl. Reg. 23. 143.