AmagersHistorie_II
6 nere hørte til Dragør, maa have været Gaardenes Tilliggende; vistnok baade Rybakkerne og alle Grusbakkelodderne hørte derunder. Der holdtes mange Køer og Svin, dreves Mejeri ligesom i Hollænderbyen. — Den ene af Gaardmændene var gerne Underfoged og sorterede under Schouten i Hollænder byen, som i al Fald fra omkring 1600 ogsaa var Underøvrighed paa Dragør. Herberget og Kroen dreves vistnok af Tolderen indtil om kring 1600, da Toldstedet nedlagdes. Efter den Tid finde vi flere Beboere, som havde Lov til at holde en Drik 01 fal til Skikkelighed. A f Kjøbenhavns Toldregnskaber ses det, at Marenn Tydsches og Christen Jensen 16 15 hver fortoldede 4 Tdr. »Danstøl« (Danziger 01 ) og at Lauritz Jensen Schoning paa Dragør 1620 gav 2 Dir. Kurant i Told af 6 Tdr. Sun- destøl (stralsundsk 01 ). Der synes saaledes endnu ikke at være givet noget særligt Privilegium paa Kroholdet herude. Dette blev senere givet til en Bødker, som synes at have havt For bindelser ved Hove, nemlig Svend Hansen Gynge , eller Boe- dicher} der allerede 1651 havde Bopæl paa Dragør og maaske allerede da har drevet Krohold her. 1660 fik han af Kon gen Tilladelse til at nedbryde to gamle Huse paa Bremerholm og flytte dem til Dragør1). 1664 fik han Bevilling og Eneret til Krohold samt til at brygge 01 paa Dragør; alle andre, som befattede sig dermed, skulde derefter sligt være forbudt og forment. Dog skulde han for billig Betaling uden nogen Klagemaal forskaffe ankommende Rejsende og logerende godt Folk hvad de til Nødtørft kunde behøve2). Denne Svend Gynge eller Svend Bødker spillede en fremtrædende Rolle herude, som vi senere skal se. Toldstedet, der har bestaaet fra gammel Tid, hvad udfør ligt er omtalt i 1. Del af dette Skrift, tabte stærkt i Betyd ning under de Ødelæggelser, som Grevefejden foraarsagede paa Dragørlejet. Kun en Del kjøbenhavnske og stettinske Borgere vedligeholdt i den nærmeste Tid Forbindelsen med Lejet; og omkring 1600 synes det faste Toldsted helt op Kbh. Dipi. III. 501. 2) Bilag LU I.
Made with FlippingBook