AmagersHistorie_II

101 at det truede med, at Harerne derved skulde blive »rent for­ trængt«, da Ravnene tog Harernes Unger. En behjærtet Mand, M. L. W idsted , som 1694 var bleven Sognedegn i Taarnby, skrev et langt Klagemaal til Hoffet over den Ufred og Under­ gang, hvad ogsaa synes at have bevirket en Befaling til Skyt­ terne om at se til at faa Ravnene udryddede ved tre Gange aarlig at holde Jagt paa dem. Klagemaalet fremtræder som et langt Digt, der svarer til Titlen og morer ved sin troskyl­ dige, ubehændige Form. Da Digtet er trykt (se »Amager Avis« Julenr. 1908 ff.) skal vi nøjes med et kort Uddrag1). Titlen lyder saaledes: Har ernes Kl agemaal paa det gamle Amager over den store Ufred, som de nu omstunder maa lide og ud- staae, imod den ønskelige Fred og Frihed, som de i forrige Tider levede udi sammesteds, fremsat udi en bedrøvelig Sam­ tale Imellem Een Li den spæd Unge Og Sin bedagede og forjagede Fader, alle lystige Homeurer til Tidsfordriv forfattet, og udi Rime­ nes Siethed fremsat af den, som ønsker sig den milde Læse­ res Welyndelse. Indholdet begynder med, at en ung Hare beklager sig til sin Fader over den Uret, som deres Kjøn vederfares »paa dette Friheds Land, som Du for Øjen seer«. Efter en lang Samtale fortæller den hvorledes dens lille Broder, som legede smukt i Engen, blev taget af »den Helveds Fugl og Ravn«. Den bedagede Fader lover at føre Klagen videre for Hoffet, dersom han naadig kan slippe levende ind paa Slottet, og erindrer et Raad, som hans Far-Far har givet ham, til en Bøn til »de store fromme Herrer«; det slutter saaledes:

9 Efter Høpffners Samling af »Udvalde danske Rim« (Kbh. 1728). 237.