AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

for at forøge sin Overdaadighed med de Armes Fornødenheder. Præsten afviser indigneret enhver Mistanke om, at han har handlet i personlig Had eller Misundelse. Han har ej heller søgt at gøre sig Inspektøren til Ven og betjent sig af den Kundskab, han havde om hans slette Handlemaade o. s. v. “ De Anklagel- ser, jeg da gjorde (i Pjecen “ Faa Tanker” ) blev anførte i den Hensigt, at den høje og velvise Magistrat skulde med Alvor­ lighed tage sig af Sagen og skaffe Hospitalet Ret. I den Hen­ sigt dedicerede jeg mine “ Faa Tanker o. s. v.” til Hans Høj­ grevelige Excellence Grev v. Osten og den høj- og velædle Ma­ gistrat, lod overlevere det første Exemplar i deres Hænder.” Von Osten, den tidligere Udenrigsminister, var da Overpræsi­ dent i København. Pastor Olsens Beskyldninger var følgende: Adskillige Værel­ ser i Hospitalet, som anvendtes til Brænde, Sand, Stenkul, til Pengeuddeling og desuden overflødige Værelser, som Inspek­ tøren havde lagt til sin Lejlighed, kunde ryddes og derved skaffes Plads til over i oo Mennesker, saa de i den haarde Vinter afviste syge kunde indtages. Hospitalets Gaardskarl tilegnede Inspektøren sig som sin Kusk. Han lader Gaardskarlen og Væg­ teren gratis hugge Brændet, men anfører Udgift derfor paa Regnskabet. Præsten har udregnet, at i de 16 Aar, Inspektøren har været paa Hospitalet, er der indkøbt Brænde for ca. 4800 Rdl. mere, end der er brugt i Hospitalet. Paa Ligkister, som laves i Hospitalet, har Inspektøren tjent. Ligeledes ved Inkas­ sation af Lemmernes Ligkassepenge, ved Indkøb af Sæbe til Hospitalet efter Vidnesbyrd af Oldfrue Johanne Widersatz. Ved Indkøb af Lærred indvinder Inspektøren aarlig ca. 120 Rdl. o. s. v. og i mange større og mindre Poster i Administra­ tionen og i Økonomien. I mange Aar havde Publikum haft Mistillid til Alm. Hospitals redelige Bestyrelse med de Fattiges Penge, og Følgen var saa bleven, at det ikke ydede til Hospitalet hverken saa villig eller saa rundelig, som det ellers gjorde. Alle disse Beskyldninger vejer saa meget mere til, som Inspektøren var en meget holden Mand, maaske Ejer af 50.000 Rdl. Præ­ sten var vel nok ængstelig mange Gang under Retssagen, “men

70