AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

fra dens Arkiv er den forsvunden. Var baade Undersøgelsen og Dommen mon Magistraten ubehagelig? Inspektøren holdt ud, saa længe han kunde. 1792 var han bleven suspenderet. Han flyttede først fra Hospitalet den 6. Maj 1797. Pastor Olsen var allerede for længe siden rejst bort. Midt under selve Sagen blev han forflyttet til Stordo Sognekald i Bergens Stift, hvorefter han forlod Danmark. Men i Norge, hans Fødeland, ventede der ham en særdeles krank Skæbne. Han havde Tilbøjelighed til Drik. Han levede i Strid med sin Menighed, og da Beskyldninger imod ham rejstes, forlangte han sine Forhold undersøgte ad Rettens Vej. Sagen førtes gennem alle Stadier, og Olsen dømtes til Embedsfortabelse paa Grund af Beruselse under Udøvelsen af de kirkelige Handlinger1 ). Om sine Bevæggrunde skriver2) Pastor Olsen: Da jeg havde været ved Almindelig Hospital omtrent i en Tid af et halvt Aar, og havde gjort mig bekendt med Lemmernes sande For­ fatning, saa jeg, at Nød og Elendighed, mere end nogen skulde tro, herskede paa saa mild en Stiftelse, somAlm. Hospital havde Navn for at være. Dette har jeg ej alene ofte erklæret i Aviserne, men ogsaa i min Bog, kaldet: “ Faa Tanker til grundig Efter­ tanke om mulige Forbedringer paa Alm. Hospital,” men jeg fandt ogsaa, at disse Elendige blev forurettede, da de selv tildels hverken kendte deres egne Rettigheder eller havde Mod og Evne til at haandhæve dem, men frygtede meget mere, at de derved ikkun vilde gøre sig mere ulykkelige. Dersom man nogen­ sinde burde besjæles af uforsagt Mod til at vove noget for andres Vel, af Lyst til at frelse den Undertrykte, skaffe den Fornærmede Ret . . . da fandt jeg her alt, hvad der kunde bevæge mig dertil. Det er ganske naturligt at harmes over, at den . . . som skulde være de Armes Beskytter og Enkers For­ svarer, var just deres Foruretter og misbrugte den Myndighed til deres Fornærmelse, som ham var anbetroet til deres Forsvar

*) D. T ra p : Bergens Stifts Biskopper og Præster, 1895, S. 240. 2) “ T il­ forladelig historisk Underretning” o. s. v., Kbh. 1792.

69