AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

Direktionens Indstilling gik til de 32 Mænd, og her gik den sin Undergang i Møde og fik et blankt Afslag1 ). Magistraten billiger dette med det nu kendte Argument, at Pengene bindes i store Bygninger, saa de Fattige maa savne dem2). Under denne Forhandling fremkommer Direktionen med Tanken om Nationalværksteder i Børnehuset for de Fattige. Den snævrere Bestyrelse for Fattigvæsenet i København, Kon­ venthuskommissionen eller de Kommitterede, som de kaldtes i daglig Tale, var som de ovennævnte 2 Forsamlinger ogsaa uvil­ lige til at sætte Pengene i et stort Hospital af lignende Grunde som de 32 Mænd. En lille rørende Historie træffer man i Forhandlingerne om Alm. Hospital. I de 32 Mænds Forhandlingsprotokol hedder det: 1 1 . Juli 17603) : Direktionen for Fattigv. har proponeret Claudi Rosset om ikke Kapital og Overskud (10000 R -j- 1500 R) maatte bruges til Fattighusets Bygning, og Rosset har givet sit Samtykke, men nu fortryder han det inderligt, saasom han desformedelst vilde blive rent udelukt fra efter hans Fun­ dats selv at pleje og gøre de arme nødlidende Lemmer til Gode. Hvis hans første Fundation maa blive haandhævet, lover han yderligere at legere noget anseeligt efter hans Formue og Til­ stand. Som Følge heraf bevilges Rossets Ansøgning. Som Stifter af Alm. Hospital staar naturligvis Fattigvæsenets Direktion, og den skal ogsaa have Æren derfor, om der er nogen Ære ved dette store Foretagende, men alligevel maa det siges, at primus motor ved Tankens Realisation er Villum Ber- regaard. Ham kunde man altsaa kalde Ophavsmanden. Det er heller ikke uvæsentlig at mindes V. Berregaards Slægtskab med den Struenseeske Kreds, thi det var Struensee, som fra Begyn­ delsen gav Alm. Hospital Karakteren af et Sygehospital4). x) Bruuns Collec. III S. 185. 2) Br. III S. 154. 3) Br. Collec. III S. 138. 4) Wendt Alm. H. S. 8. Br. Kbh. III S. 324. 23 *