AlmindeligHospitalsHistorie_1769-1892 (2)

At der har været to Meninger om Tingen ses af den sam­ tidige Historiker P. F. Suhms egenhændige Memoirer vedkom­ mende Aarene 1766— 1 7751 )- Suhm skriver: “De smaa Ho­ spitaler blev forflyttede til et stort, hvis Bygning kostede saa meget, at de Fattige derover maatte tabe. Dette var et Pro­ ject af Berregaard, der altid var færdig til at opofre alting for at gøre sin saakaldte Lykke, og Bernstorffs Forfængelighed tog med begge Hænder imod det, thi en stor og anseelig Bygning var altid noget vigtigt for ham2).” Suhm var altsaa Modstander. Magistraten gjorde iøvrigt de samme Argumenter gældende imod Opførelsen som Suhm. Hospitalets Navn 1728 d. 20. November beskikker Kongen Borgmestrene i Kø­ benhavn, Peter Ramshart og Rasmus Byssing, til Medlemmer af Direktionen for Fattigvæsenet i Danmark, og han skriver til dem, “ at I ogsaa tilligemed vores Direktører skulle have Inspek­ tion og Direktion over det algemene Fattiges Væsen” 3). Navnet paa Hospitalet er altsaa: Almindelig Fattigvæsens Hospital. Kongen benævner Fattigvæsenet: “ dette gudelige Værk” . Fattigdirektionen var stemt for et nyt Hospital. I en Indstil­ ling af 4. Marts 17604) meddeler den, at den har ladet ud­ arbejde en Tegning til en saadan Bygning 250 Alen i Front med Kirke i Midten, 3 Etager høj med 156 Senge i hver Etage, alt­ saa 468 Senge, Konventhuset skulde huse de arbejdsudygtige ogsaa 468 og være Fattigvæsenets Kontor. Brøndstrædes Ho­ spital skulde sælges. Pengene kunde komme ind paa følgende Maade: Claudi Rossets Gave ................................................... 10.000 Rdl. Overskud ......................................................................... 1.500 Af Opfostringshusets Provenu 6.000 -

Salg af Brøndstr. Hosp............................................... Fattigvæsenets særlige Indtægter ved forskellige Afgifter

13-333 -

*) I Rigsarkivet, skrevet 1771. 2) Br. III S. 322. 3) Sj. Tegn. 1728-3. 4) Bruuns Collec. III 184. Br. Kbh. III S. 152. 22