AfMitLivsAarbøger_1795-1826

92 grapher. Vi kora derud paa en Kildevogn og bleve glædeligt modtagne. Da vi skulde tilbords, tog Fru Brun min Arm, jeg skulde have Pladsen ved hendes Side, og denne Ære gjorde et ikke ringe Indtryk paa mig. Emilie Ottos Forlovelse var nu declareret. Jeg havde en enkelt Gang seet hende paa Tu- borg, hvor jeg gjorde en Visit, og var enig med mig selv i, at. nu var min første Kjærligheds Roman til Ende. Til hendes forestaaende Fødselsdag havde jeg lovet at gjøre en Luftballon, som skulde stige tilhimmels med hvad der endnu var tilbage af de gamle Sværmerier. Men en Dag, da jeg netop var ifærd med dette Luftskib, modtog jeg en Billet fra Fru Brun, der indbød mig til næste Onsdag. Jeg skulde træffe sammen med Kam­ merherre Schack Staffeldt, som havde læst min Sonnet og ønskede at gjøre mit Bekjendtskab. Da den store Gjest var kommen, førte Fru Brun mig frem og forestillede mig, og Schack Staf­ feldt tog imod mig med Tak for den Sonnet, jeg havde skrevet, og trykkede mine Hænder i sine. Saadan havde jeg ikke troet, at en Schack Staffeldt kunde see ud! Der var jo aldeles Intet

Made with