AfMitLivsAarbøger_1795-1826

91 jeg skammede mig længe over mig selv, der saa let kunde falde i saadanne Snarer. Uagtet jeg dog oftere kom paa Sophienholm, saae jeg hende aldrig siden. Hun var ikke længer farlig for mig. Hos Weyse kom jeg i denne Sommer, saa ofte jeg havde nogenlunde Tid dertil — og lidt of­ tere. Paa hans Opfordring havde jeg prøvet paa at skrive en Romance, Svend Aage og Inge­ borg, den blev derefter; men han componerede dog Musik til den, uagtet jeg selv fandt, at det var N o g et, jeg havde skrevet paa Bestilling. Min Sonnet til Schack Staffeldt var, som sagt, aldeles feilfuld i Formen, og jeg skrev nu, under Weyses Veiledning og Anviisning, et Par Son- netter, blot til Indøvelse i denne Versform, og da Heiberg kom til, blev det nu en Spøg imellem os Tre, at udsætte ravgale Riim, hvortil vi, hver for sig, skulde skrive vor Sonnet. Kort Tid efter mit Besøg paa Sophienholm fik jeg et Brev paa Vers fra W eyse, hvori han proponerede mig at reise næste Dag, en Søn­ dag, med ham og Balthasar Munter derud igjen. Denne Epistel paa Vers fra Weyse har jeg deponeret i Prof. Abrahams Samling af Auto-