AfMitLivsAarbøger_1795-1826

86

%

mer og R iim , som var af den snurrigste Art, ind i sine Recitationer. Naar han ved saadanne Ledigheder satte sig til Klaveret for at improvisere, gjorde han alle Slags Løier med sin herlige Kunst. Snart gjorde han sig lystig over Rossinis Maneer men sang og spillede saa deiligt, at han ikke var langt fra at modarbeide sine egne Intentioner; snart spillede han og miauvede som en Flok K atte, og var han ret i Lune, saa spillede han eller rettere sagt, phantaserede han en lang Symphoni, hvortil han gav oplysende Replikker, medens han spillede. Denne be­ gyndte da f. Ex. med, at et Selskab paa en smuk Sommeraften stiger i Baaden og roer ud paa den klare Sø. Man hører Aareslagenes og Vandets Skvulpen mod Baaden. En Dame i Baaden spiller paa Harpe og synger, men i Horizonten hører man den fjerne Rullen af et optrækkende Tordenveir. Aareslagene haste, for at bringe Baaden iland. Fra Skoven høres Jagthornet. Scenen forandres : der er Jagt, Hundene forfølge Haren, der falde Skud. Jagt­ selskabet vender tilbage under jublende Musik; Haren bliver stegt paa et Sped i Kjøkkenet, man hører Fedtet dryppe ned i Ilden. Der spises; man hører Knive og Gafler paa Tallerke