AfMitLivsAarbøger_1795-1826

phantasere, og hvormange Gange har jeg ikke nydt den misundelsesværdige Lykke, timeviis at sidde i hans Sopha, medens han, forglemmende mig, den hele Verden og sig selv, aabnede alle Porte til det store Tonerige, som han saa mæg­ tigt beherskede. Naar han saa havde siddet der, phantase- rende, i en Timestid eller mere og reiste sig fra Stolen, vare hans Hænder iskolde, og han selv saa nerveus, at han maatte tage sin Til­ flugt til sit Huusapothek. Om Aftenen modtog han gjerne Besøg, og der var adskillige Stamgjester, for det meste unge Mennesker af de Familier, han stod i Forhold til, som her mødtes og undertiden endogsaa ar­ rangerede deres Spilleparti hos ham, der ikke selv spillede Kort, men kun huusmoderligt, ved Hjælp af B o lette, sørgede for deres tarvelige Beværtning med The, Smørrebrød og Genever. W eyse, som ellers mangengang var sær og gnaven, kunde da, i de unge Menneskers Kreds, undertiden være i et mærkværdigt Humeur, og jeg har en Aften, da det faldt ham ind at ville improvisere, ‘medens han skjenkede The, be­ undret den Færdighed, han havde i at bringe alle mulige Replikker, som der forefaldt, i Versfor