AfMitLivsAarbøger_1795-1826

60 Paa den sidste Dag i Aaret 1811 forærede Peter Tutein mig en smukt indbunden Bog med hvide Blade; i den skulde jeg indskrive mine Digte. Jeg ilede hjem for strax at be­ gynde dette Arbeide og overraskedes ved at finde min Moder saa v el, at hun kunde sidde oppe. Hun yttrede nu selv Haab om, at hun nok kunde blive karsk igjen, og dette Haab var en kjær Gjest i Huset. Men det nye Aar begyndte med mørke Dage. Hun laa som alle­ rede forladt af L iv et, kun ventende paa Døden. Jeg nærmede mig hende, gjorde et stille Spørgs- maal, men hun svarede mig ikke. Hendes Ilaand laa udstrakt over det hvide Lagen; jeg badede den med mine Taarer og trykkede den fast mod mine Læber. Det mærkede hun, og jeg modtog et Haandtryk til Afsked. Jeg var halvvaagen, da jeg tidligt den næste Morgen hørte de Ord: «Moder er død!» Det overraskede mig jo ikke. Med et «Gud være lovet!» sank jeg sammen mellem Puderne og blev længe liggende, uden at en Taare trængte frem i mit Ø ie, indtil jeg, fortvivlet over denne Tørke, reiste mig fra Leiet, og nu fik mine Taarer et frit Løb og skaffede mig Lindring.