AfMitLivsAarbøger_1795-1826
33 Stengulvet, og der fik jeg mig et lille Blund, indtil jeg ud paa Natten blev vækket af en Mand, som 'raabte ned igjennem Kjelderhalsen, at Posthuus-Sprøiten skulde frem, Bogtrykker Thieles Gaard var i Brand! Ved denne Efter retning og Tanken om den Fare, mine Forældre vare stedte i, brast jeg lydeligt i Graad; og nu fik jeg Mamsellen igjen paa Halsen: «Hvad flæber han for, den store Dreng? Han forstyrrer jo Børnene i deres Søvn!» Men en Mand, som jeg ikke kjendte, gav hende til Svar: «Det er Hjemmesorg! — Lad ham græde!» — og kort Tid efter modtog jeg Underretning om, at Ilden var slukket, og at mine Forældre vare uskadte. Min Broder H a n s havde denne Nat været paa Post i Kongens Have, for at passe paa Exerceerhuset. Han og I n g em a n n havde haft det uhyggeligt i Damegangen, hvor Bombestykker regnede ned mellem Træerne. Da jeg op ad Dagen igjen kom ud af den mørke Kjelder, blev jeg overrasket ved at see Dagslyset; — jeg havde ikke spurgt mig selv, om det var Dag eller Nat. Med endeel andre Børn legede jeg nu, som om der var Fred og ingen Fare, i den store Corridor foran Indgangen til Contoirerne i Stue-
3
Made with FlippingBook