AfMitLivsAarbøger_1795-1826

32 Da han kom udenfor\vor Gaard og saae op ad den ødelagte Façade, blev han greben af Forfærdelse. Det var dette min Moder, skjult, var Vidne til. Han havde et Øieblik sat sit Gevær ved Foden, men stille lagde han det igjen paa Skulderen, gjorde omkring, for igjen at gaa op paa Volden — han vovede ikke at gaa ind, for det Budskab, han der kunde møde, men da min Moder havde seet dette Omkring og for­ stod hans Tanke, var hun i det næste Øieblik ude paa Gaden, for at kalde ham ind med det glade Budskab, at vi Alle vare ilive. Om Eftermiddagen begyndte Bombardementet igjen- Jeg var nu bleven indkvarteret i den samme bombefri Posthuus-Kjelder, som jeg Da­ gen iforveien var bleven kastet op af. Men da Aftenen kom, var denne Kjelder saa overfyldt af Mennesker, at det var utaaleligt dernede. Især havde jeg min Plage af en Gouver­ nante med adskillige Pigebørn, som ikke lod mig Hvile nogetsteds. Jeg havde lagt mit Hoved paa en Seng og Benene ud over en Stol, men et af Børnenp skulde ligge paa Sengen, og hun selv vilde sidde paa Stolen. Da jeg derefter havde fundet en tom Fjerding til at sidde paa, blev ogsaa den berøvet mig, saa at jeg tilsidst slængte mig, træt og mødig som jeg var, henad