AfMitLivsAarbøger_1795-1826

27 Et Øieblik efter mærkede jeg, at Wilhelm blev trukket ud af Stuen, liggende, ligesom jeg, paa Gulvet. Det næste Øieblik hørte jeg min Moder i den aabne Dør kalde ind i Mørket: «Just! Just! — lever Du?« — Men jeg kunde ikke svare; det var, som om jeg skulde kvæles. I Vildelse krøb jeg hen over Gulvet og befandt mig ved Kakkelovnen. Der reiste jeg mig, og klemte mit Legeme ind mellem Ovnen og Muren og krøb op, indtil jeg sad paa Kakkelovns-Trom- melen. Jeg var ikke rigtig i Hovedet, det følte jeg, og neppe var jeg kommen til at sidde deroppe, førend en ny Explosion paaiulgte. En anden Bombe, som sprang udenfor paa Gaden, og som slog min Ven Peer Vægter ih je l, kastede mig fra mit Høisæde ned paa Gulvet, og der blev jeg fundet af en Pige, som fik fat paa mit ene Been og trak mig ud igjen- nem Døren. Da jeg stod i Porten, saae jeg Wilhelm, som jamrede sig, medens en Pige hældte Vand ud over ham af en Vandspand. Han raabte gjentagende, at han var blind, og al Opmærk­ somhed samledes derfor om ham. Da min Moder saae mig paa Benene, raabte hun : «Løb over i den brandfri Kjelder paa Postgaarden! — Der er Hegedahls». Jeg adlød