AfMitLivsAarbøger_1795-1826

26 vi ventende paa. det Øieblik, vi skulde forlade den kjære Gaard. Alle Tre, paa to Stole, raed Ryggene imod Væggen og Ansigterne mod de tre Fag Vinduer i vor største Stue, sad vi der ventende, med Hænderne i Frakkelommerne, for at passe paa Sølvskeerne, medens min Moder og begge Piger vare oppe paa Loftet, for at redde Linned og Dækketøi ud af Skabene. Som vi nu sad der og ventede paa nærmere Ordre, jeg i Midten, og Brødrene tæt slut­ tede, hver paa min Side, skete der pludselig «N o g e t» , som ikke er til at beskrive. Det var, som om Tordenen var styrtet ned imellem os, og paa engang vare vi omgivne af en næsten kvælende Damp. En Bombe var gaaet igjennem Posthuus- Muren, og ved Explosionen var det Værelse, hvori vi befandt os, opfyldt af Muurbrokker og Kalkstøv igjennem de tre Fag Vinduer. Jeg veed kun om min Tilstand, at jeg laa næsegruus paa Gulvet og famlede mellem en Masse Steen. Min Moder og en af Pigerne var lige i Øie- blikket komne i Døren med en Dækkekurv, fuld af Linned, som de bare imellem sig, men de kastedes voldsomt tilbage.