AfMitLivsAarbøger_1795-1826

2 8 8

Vi sad endnu ved Maaltidet, da en Mand kom ind og trak sin Hest bagefter. Da vi hørte, at han var kommen over Floden, brød Selskabet strax op til Afreise. Ved Flodbredden saae det dog endnu be­ tænkeligt ud. Ingen af Førene vilde være den første, førend en Knøs skammede dem ud og tilbød sig. Da hans Æ sel var kommet ud i den rivende Strøm, blev der almindelig Taushed, og da han lykkeligt var sluppet over, fulgte vi Andre efter. Kun Mariana, som sad bagpaa Ernestos Æ sel, faldt i Vandet, men slap ined at blive vaad. Glæden yttrede sig nu i, at Alle begyndte, hver i sit Tungemaal, at synge sine Viser. Saaledes gik Reisen meget behageligt, indtil vi nærmede »s Byen Agnuni, men da var det allerede A ften, og Mørket var nærved at hindre den Ene i at see den Anden. Paa een Gang standsede den forreste Fører Rækken ved sit Raab. Der var et farligt Sted — en smal S ti, som førte ned af Bjergsiden. Til Venstre var der en Skov, eller idetmindste Træer, da Grenene nu og da slog os i Ansigtet, og Royer mistede sin Hat; til Høire havde vi