AfMitLivsAarbøger_1795-1826

273 Lidt efter lidt forsvandt ethvert Spor af menneskelig Kunst og Industri — Høiene og Dalene syntes ganske at have glemt det romer­ ske Plovjern. Et saameget mere overraskende Syn var det altsaa, da vi pludselig, i en Afstand, øinede et a f Kunstens skjønne Spor, Templet i Segesta. Henimod Middag nærmede vi os det stille, mennesketomme Sted, hvor Segesta, for Aar- tusinder siden, stod som en af Siciliens mægtigste Stæder, og hvor nu Ruinerne af et Tempel og et Amphitheater i saa lang Tid havde overlevet den Tidsalder, hvortil de høre. Op og ned vandrede vi imellem Søileræk- kerne, eller hvilede paa Templets Fodstykker. Efterat have redet paa Æsler i to Dage, blev det os nu en Hvile at vandre tilfods over disse skjønne Sletter. En Time før Solens Nedgang naaede vi en lille By, Salemi, hvor Mariana ubemærket skyndte sig at faae Æslerne afpakkede, for at nøde os til at blive her Natten over. Det Rum, man anviste os, var ikke til at lukke ved nogen Dør ud til Kjøkkenet, saa at vi ikke begge turde forlade Huset. 1 8