AfMitLivsAarbøger_1795-1826

264 i eddet det Bedste og trøstede sig iøvrigt ved sine melancholske Vittigheder, der vare niere ægte og gediegne, end man var vant til. Da han var en god Ven af Bødtcher, og da denne havde Raad til, ikke at gjøre Reisen til Rom alene, var »Jørgen«, som vi kaldte ham, fulgt med, for i et Par Maaneder at see Lidt af Ralien. Ei nst Meyer havde ved Juletiden været i Rom, skjøndt han som oftest opholdt sig hos sine Venner og Veninder i Olevano, og i sin Gemytlighed fik han nu det Indfald, at sætte det danske Selskab i Rom et lille Monument i Kun­ stens Rige. Han tegnede nemlig samtlige vore Poitraitei for at radere dem i en Kobberplade, af hvilken vi skulde have Aftryk til gjensidig Erindring. Jeg var hos ham, da han var ifærd med at ætse den raderede Plade, og da det saae lidt misligt ud med Operationen, og jeg opdagede, at den originale Tegning, som nu var afbenyttet, laa, ringeagtet, under Bordet, tog jeg den med hans Tilladelse, under min Beskyttelse, saameget heller, som jeg havde en Følelse af, at Æ ts- vandet, denne Dag, ikke vilde bide. Bissens første Statue i Rom var en l i g g e n d e