AfMitLivsAarbøger_1795-1826

262 Ganske rigtigt! Efter Forløbet af en Uges Tid indfandt han sig; han havde været i Olevano og allerede der stiftet saa intime Bekjendtskaber, at han i de følgende Uger gjentagne Gange modtog Gjenbesøg af Landfolk derude fra, og Signor Ernesto blev, som bekjendt, indtil sin Dødsdag en tro Ven af disse første, romerske Bekjendt­ skaber i Olevano. Førend Bissen fik sig leiet et passende Studio og endnu ikke havde Bekjendtskab til de romerske Modeller, morede han sig hjemme i sit Værelse med at modelere Billedet af sin kjære Hund Biton. Da jeg en Morgen kom ind til ham, sad han der med Biton liggende foran sig og fuldførte dette lille Arbeide, der blev hans første i Rom. Paa Plinten skrev han i det bløde Leer: »Rom, d. 30 Nov. 1824« og forærede mig det som en Terra cotta, der i mange Aar derefter har smykket mit Skrivebord som Papirpresse. Samme Dag fulgte han og de andre Lands­ mænd mig i Middags-Timen til La Stortå, hvor vi i det fameuse Vertshuus udenfor Rom skulde møde tre nye Landsmænd, min Ven Chr. Holten, Landskabsmaleren Hans Harder og Justitsraad Fick, som efter Maaltidet droge i en jublende Kreds ind over Ponte molle.

Made with