AfMitLivsAarbøger_1795-1826

256 Hjerte, som havde trykket mig, ligesidenjeg modtog hint meget naadige Brev af 28de Marts 1823 fra Prinds Christian. Da den varme Sommer nærmede sig med sin Aria cativa, raadede Freund mig til ikke at blive i Rom, men hellere at følge Malere ud i Bjergene. Jeg sluttede mig altsaa til en Fore­ ning af jevnaldrende Kunstnere, som alle bleve mine Venner. Disse vare Landskabsmalerne Ernst Oehme fra Dresden,. Genremaler Michel Neher fra München, Louis Richter, fortiden Prof. ved Akademiet i Dresden, Landskabsmaler AVagner, ogsaa en Sachser, og Maleren Götzlaf. I deres glade Selskab drog jeg ud i Bjergene, udiustet. ligesom de Andre med Malerkassen og den store Solskjerm. Paa Iløiderne om Albano sloge vi ned som en Flok sværmende Fugle. Hver tidlig Morgenstund førte mig ud i den dei- lige Natur, for under disse fem Læreres Veiled- ning, at fuske i Landskabsmaleriet efter Naturen. Naar vi om Middagen havde holdt vor Siesta og nydt det frugale Maaltid i et Osteri, tilbragtes det Øvrige af Dagen som oftest udenfor et eller andet Kaffehuus. Oehme sang med Færdighed til Guitaren og