AfMitLivsAarbøger_1795-1826

255 naar han engang imellem kunde rive sig løs og deeltage i et eller andet Besøg i en af de mange romerske Privatsamlinger, var han mig allerede dengang ligesaa mærkelig i sine Domme og Ud­ talelser, som senere, da han fik et anseet Navn i denne Retning. Vi vare meget gode Venner, men i Disputer ikke altid saa ganske fordragelige, skjøndt vi lignede hinanden deri, at vi begge havde let ved at slutte Fred efter hidsige Debatter. Jeg foretog i dette Aar en Reise med ham tjl Orvietto, for at see Signorellis Malerier i den derværende Kirke. Paa denne otte Dages Udflugt, da vi disputerede fra Morgen til Aften, gjorde vi det nærmere Bekjendtskab og lagde Grunden til vort fremtidige Venskab. Men med en Slags Sønderknuselse følte jeg dagligt hans Overlegenhed, saa, at jeg snart blev enig med mig selv om, at saaledes som han studerede Kunsten, var den Noget, der ikke laa paa mine Veie. I en fortrolig og ganske aaben Samtale ud­ talte vi os for hinanden angaaende vore Formaal, og da det nu viste sig, at han aspirerede til Professoratet i Kunsthistorie og Mythologi ved Akademiet, medens jeg blot ønskede at blive Akademiets Secretair, faldt der en Byrde fra mit

Made with