AfMitLivsAarbøger_1795-1826

20 løftes af og paa Trefoden, og nu kunde Situa­ tionen undertiden blive saa alvorlig, at den endog var livsfarlig, naar det nemlig kunde befrygtes, at den kogende Olie kunde gjøre sig fri, trods alle Jernbolte, eller at den kunde bore sine gloende hede Straaler ud igjennem en eller anden lille Aabning paa Blasen. Naar Sligt undertiden indtraf, hørte der Mod til at nærme sig det ildsprudende Uhyre, og jeg sad da mangen Gang i stor Angst for min kjære Fader, der mere end nogen Anden udsatte sig, naar Blasen maatte løftes fra Ildstedet og sænkes ned i et af de omtalte dybe Sandhuller for at afkjøles. Var den vel dernede i Hullet, saa kom vi Andre til, hver med sin Spade, for at begrave den dybt under Sandet, og selv naar dette var gjort, var man ikke sikker paa, at en fin, rygende Straale af brændende Olie jo endnu kunde bore sig frem igjennem Sandet. Naar Alt saa igjen var roligt, blev Blasen taget op, og imedens Olien stod i Kog paa Ilden, blev Laaget taget af, for at Fernisen kunde prøves, om den havde den rette Styrke. Da skete det — om det var en Ceremoni, eller om det var for at borttage Fedme fra den ko­ gende Olie — at vi med lange, hvide Pinde dyppede Skiver af Hvedebrød ned i Olien, og disse Olie