AfMitLivsAarbøger_1795-1826

19 Ældre Kjøbenhavnere ville vistnok erindre, at den Deel af Nørrefælled, som ligger Vest for Aleen, nærmest bagved Jødernes Kirkegaard, var som et lille Bjergland med dybe, gule Afgrunde og høie Skrænter, almindelig bekjendt under Navnet: « S a n d g r a v e n e » , fordi Staden fra disse vilde Enemærker blev forsynet med Bro­ læggersand. I disse Sandgrave — og kun der — havde Bogtrykkerne Tilladelse til at koge deres Fernis, fordi denne Operation ikke var uden Fare. Der standsede omsider Vognen, og medens de tunge Blaser bleve løftede a f, vare vi Drenge allerede ifærd med at grave dybe Huller ned i Sandet, saa dybe, at en Blase kunde be­ graves deri, hvis det skulde blive nødvendigt, naar det kritiske Øieblik var forhaanden. Naar saa Ildstederne flammede op omkring de store Kobberkjedler, der var stillede paa Tre­ fødder, og en lang Tid endnu vilde hengaa, inden Olien kom i Kog, leirede vi os, som bedst vi kunde, om Frokosten og endte med at lege. Min gamle Fader gik selv omkring B la­ serne, for at iagttage det Øieblik, naar Olien kom i Kog. Naar dette nærmede sig, bleve de svære Kobberlaag kilede fastere og fastere med store Jernstænger, hvori Blasen tillige kunde 2*