AfMitLivsAarbøger_1795-1826

222 en lille Udflugt i Ferien, paa Folkesagnenes Vegne. Jeg begyndte denne Reise med et Besøg paa Marienborg hos min Ungdoms Ven, Peter Tutein. Derfra vandrede jeg omkring paa denne sagnrige 0 , og over Bogø kom jeg til Falster, hvor jeg var indbuden af Kammerraad Schmidt paa Corselitze. Efter nogle Dages behagelige Ophold i denne Familie, gik jeg til Nykjøbing. Som Antiquar besøgte jeg her det gamle St. Hans Hospital, der, som det hed, skulde nedbrydes, for at man af de udmærkede store Muursteen kunde opføre et nyt. Det var en mærkværdig Bygning, og jeg fandt, at det var en Skandale, at man nu vilde nedbryde den. Jeg besluttede strax at skrive til den antiquariske Commission i Kjøbenhavn, og for at give min Indberetning større Vægt gjorde jeg, efter fattig Leilighed, en Tegning af det Indre af. denne Bygning. Dette Indre forekom mig nemlig særdeles mærkeligt, da det paa engang var baade Syge­ stue og Kirke, saa at Patienterne i deres Senge kunde deeltage i Gudstjenesten. Jeg havde den­ gang aldrig seet denne Indretning, skjøndt den ikke er saa ualmindelig, som jeg troede.

Made with