AfMitLivsAarbøger_1795-1826

221 saadan Salighed, skal træde ind i en Tilværelse, hvor der venter Dig saa uvisse Skjæbner!» Men hun svarede med nogle Ord, som jeg dengang fuldeligt forstod, men som dog vilde undslippe mig, idet jeg vaagnede. Det var, som om Sproget ikke havde Ord til at gjengive det, hun havde sagt mig. I den halvvaagne Tilstand kjæmpede jeg for blot at beholde Meningen, og da jeg opskrev min Drøm, for aldrig at tabe den, kunde jeg kun udtale som Meningen, at det var nødvendigt at have gjennemgaaet Jordelivet, for at naa op til en endnu høiere Tilværelse.» Omtrent ti Aar derefter saae min .ældste Datter Lyset her paa Jorden, og hun voxede op som den Engel, jeg allerede havde seet i Himlen. Og da hun, som bar Navnet Ida, efter den Af­ døde, vendte tilbage til sit rette Hjem, forlod hun os glad og gudhengiven, som en Engel. Paa Bakkehuset modtog jeg i denne Som­ mer (1822) Christian Møhi, der som Mediciner havde været Candidat paa Frederiks Hospital, og Poul Møller, der forrige Aar var hjemkommen fra sin Reise til China. Men jeg nød kun i kor­ tere Tid deres Omgang, da jeg selv skulde gjøre