AfMitLivsAarbøger_1795-1826

2 1 8

Jeg var i længere Tid mere nedbrudt, end jeg i nogen anden af mit Livs Epoker havde været, men Julen bragte mig dog den Trøst, som er udtalt i et lille Digt, der bærer denne Over­ skrift. Fra denne Dag af indtog jeg min Plads i den sørgende Kreds, og saaledes sluttede jeg Løbet af mine første 25 Aar i Veemod og stille Taarer. Om den sørgelige Vinter, som nu hengik, næsten uden at jeg havde lagt Mærke til, at den snart Var tilende, har jeg ingen anden Er­ indring tilbage, end at Arbeidet hjalp mig som en kjærlig Trøsterinde. I Sorgens Iluus kom den Ene den Anden til Bistand, ved paa det Bedste at skjule Taa- rerne, og den gjensidige Kjærlighed fløi ikke bort med den Afdøde. Da Vaaren kom, havde Lindegaarden endnu sine Blomster, og Mindet sine vemodige Glæder, og saaledes gled ogsaa Sommeren hen, uden at efterlade andet, end Duggen i det henvisnede Blomsterflor.