AfMitLivsAarbøger_1795-1826

hele Omgivelse syntes at skjænke det sit stumme Bifald. Saaledes hengik den skjønne Sommer 1820. 214

Det glade og lykkelige Aar fik sin Solned­ gang i mørke Skyer, og i Novemberdagene rørte bange Anelser sig forunderligt i mit Hjerte, som ogsaa i hendes. Sine ildevarslende Drømme for­ talte hun mig som i Spøg. Mig varslede de som bange Forudfølelser. Der trak mørke Skyer op over det lykkelige Hjem; en Sygdom, som kunde blive til hvad det skulde være, havde angrebet Broderen, truede begge Søstrene, og mig berøvede den Adgangen til Besøg, da det blev mig alvorlig paalagt af Moderen at holde mig i Afstand. Den sidste Aften, jeg endnu var samlet med disse Kjære, havde Ida siddet med mig ved Bro­ derens Sygeleie i et Øieblik, da vi følte Skils­ missens Nærmelse. Vi havde rakt hinanden Haanden med Betydning, da hun reiste sig og gik ind i det næste Værelse, hvor jeg fulgte efter. D e r aabnede hun Klaveret; Noderne til « H ø s t g i l d e t » havde hendes Engel aabnet paa det rette Sted, og hun satte sig til at synge: