AfMitLivsAarbøger_1795-1826

188 skjønne Aasyn var udviklet som en Piges i det 18de. I Forhold hertil var hun lavere af Væxt, men nydelig i sin hele Fremtræden. Hun var ikke alene munter som en lille Sangfugl — hun sang smukt — men morsom og overraskende baade i sine Spørgsmaal og i sine Svar. Der var noget forunderligt Phantastisk i hendes fortroligere Samtale, Noget, der mindede om Væ sn er, som ikke ret høre til denne Klode og ligesom gav en Forudfølelse a f, at hun snart vilde flyve bort. S oph ie, den yngre Søster, var paa denne Tid i sit 14de Aar. Hun var ved ;5iden af Ida et stille, elskeligt Barn, der fuldeligt tog sin Deel af den Kjær- lighed, som fra Forældres, Slægtninges og Be- kjendtes Side omgav dem begge. Ligesom Ida oplivede Huset ved sin smukke Syngestemme, var Sophie den, der kaldtes til Klaveret efter Maaltidet, naar Familien var samlet, og som hendes hele elskelige Væsen i en ualmindelig Grad var fri for al Prætention, gjorde hun dette som en Huusgjerning. Da hendes aabne, for­ dringsløse Aasyn ikke var smykket med den Skjønhed, der hvilede over Søsteren, og da hun var saameget yngre, skjøndt forholdsviis ligesaa udviklet, var hun, under disse Forhold, mindre