AfMitLivsAarbøger_1795-1826

187 Anledning mindede mig 0111 mine »Uvenner«, og da jeg havde s v a r e t: »Jeg har ingen Uvenner!« gjentog han: »Man har altid Uvenner, naar man har faaet et Stykke antaget!» Men af saadan Bitterhed var der neppe Noget i mine Tanker. Jeg var glad ved at skulle have den Ære, at blive opført paa det Kongelige Theater. I mit Asyl i det gamle Hjem besøgte Mu­ serne mig naturligviis, og det varede ikke længe, førend jeg der havde et nyt dramatisk Arbeide paa Stabelen; det var K y n a s t — jeg havde jo selv nylig været der i Egnen. Den Familie, der efter min Hjemkomst havde draget mig med de stærkeste Baand, var Etats- raad Holtens. Jeg mødtes her ikke alene med en fortrolig Ven, men ogsaa stadigt med hans Forældre og to Søstre i et reent og skjønt Huusliv, og med hver Dag voxede jeg dem Alle- sammen nærmere. Af den Ældste af Søstrene, Ida, er det ikke let at give et træffende Billede, da hun var en ganske eiendommelig, indtagende Personlighed. Hun fyldte i disse Dage, den 8. Decbr. 1819, sit 16de Aar, men hendes Aand, Forstand og