AfMitLivsAarbøger_1795-1826
177 som saa mange Andre, der søgte Svale og Skygge, omkring i Gangene. Da Tiden nærmede sig Middag, samledes alle de, der vilde stille deres Lommeuhre, om en lille, lys Solplet paa Gulvet, thi nu var Klokken Tolv. Denne timelige Forretning iagttog man under Andagten, knælende med Uhret i den ene Haand og Uhrnøglen i den anden. Fra Malerisamlingen besøgte vi det Ambro- sianske Bibliothek. A f alle de Herligheder, man her viste os, mindes jeg kun en Codex: Virgilius cum notis Petrarcæ, om hvilken man fortalte, at da Napoleon besøgte dette Bibliothek, tog han den under Armen med til Paris, men at Fyrst Blucher havde sendt den tilbage. Fra Sesto seilede vi over Lago Maggiore og tilbragte den øvrige Deel af Dagen paa Isola bella. Igjennem en Fjeldkløft, Stavedra, naaede vi Airolo, og her begyndte Opstigningen over St. Gotthard. Men da jeg i disse Blade ikke har Plads nok til en Reisebeskrivelse gjennem det saa vel- bekjendte Schweitz, springer jeg over alle disse Bjerge og Dale og stiller mig paa R i g i , som ikke alle Reisende have seet saa godt, som vi saae det. 1 2
Made with FlippingBook