AfMitLivsAarbøger_1795-1826

157 gjentagne Gange kaldte mig ved Navn og bad mig komme nærmere og høre, hvad hun havde at sige. Jeg- var ubønhørlig og ventede i Spæn­ ding, at dog Hr. Capitainen snart maatte komme. Omsider indfandt han s ig , en uhyggelig Person, med et afslidt militairt Væsen, som man kunde vente at møde i et Spillehuus. Jeg havde tænkt m ig, at han vilde fare imod mig med Bebreidelser eller Trusler, men nei, tvert- imod! Jeg troer endog at han aabnede Armene for at omfavne sin tilkommende Svigersøn. «Det var jo ikke A lt, som det skulde have været, men nu vilde vi ikke tale mere om det. Hans Datter var en prægtig Pige. A lt kunde endnu blive godt!» og saaledes fremdeles en Strøm af Ord, som ikke trængte til at besvares af mig. Jeg talte min Sag saa mandigt, som jeg kunde, baade at jeg havde været ledet af en reen Kjærlighed til hans Datter, og at jeg senere havde bragt Adskilligt i Erfaring, som havde foruroliget mig. Efter mange Taarer og For- sikkringer, som det ikke her var Stedet til at modbevise eller endog at betvivle, blev Enden paa dette B e sø g , at jeg vilde komme her i Faderens H uu s, for nærmere at lære Datteren at kjende, og da jeg gik bort, kunde jeg nok