AfMitLivsAarbøger_1795-1826

123 Men Modtagelsen paa Nysø var saa hjer­ telig, at vi snart satte os ud over denne Situa­ tion, og jeg, for mit Vedkommende, havde vist neppe været ti Minuter i den store, oplyste Havestue, hvor Aftensmaaltidet ventede, førend den gamle Baron havde faaet mig ved Haanden og under Fortællingen om et prægtigt Echo, som jeg skulde høre, aabnede Havedøren ud til den brede Trappe , og med sin temmelig fine Røst sendte et «Kakkelorum» ud, der ganske rigtigt vendte tydeligt tilbage fra de gamle Alleer i Haven. Bordet stod, som sagt, dækket, og efter den lange Reise var der en levende Appetit hos Gjesterne, men — vor unge Vert havde endnu ikke indfundet sig, og Rejseselskabet vidste kun, at han et Sted paa Veien, ikke langt fra' Gaarden, var sprunget ud af Vognen og havde absen­ teret sig. Midt under Maaltidet aabnes Døren med Fart, og, uden at den Indtrædende indlod sig paa nogen Ceremoni, saae man Henrik Stampe, i sine gule Nankins, sorte af Mudder indtil op paa L ivet, med en tændt Staldlygte i den ene Haand og en lang Moseplante med trevlede Rødder i den anden, fare lige hen til den Stol, hvorpaa Hornemann sad, for at præsentere ham