AfMitLivsAarbøger_1795-1826

1 2 2

Paa en stor «holsteensk Vogn» rullede vi under Spøg og Latter henad Landeveien, men dengang behøvede man en heel D ag, fra den tidlige Morgen til Aften, for at komme fra Kjø- benhavn til Præstø. Weyse havde, for at charakterisere den gamle, elskværdige Baron Stampes pudseerlige Manerer, veddet med mig, at jeg ikke skulde have været et Kvarteer paa Nysø, førend jeg skulde have hørt ham sige: «Kakkelorum.» Vi vare endnu et Stykke Vei fra Nysø, da Aftenen faldt paa, og i Dæmringen opstod der en botanisk Disput imellem Hornemann og hans Lærling, angaaende en Moseplante, som Stampe paastod at have seet et Sted i Nær­ heden af Gaarden, og som Hornemann erklærede ikke fandtes nordligere end i Lauenborg. Under denne Disput faldt jeg, og formodentlig Flere af Selskabet, i Søvn, indtil jeg vækkedes ved, at Vognen holdt stille, og Henrik Stampe, med et Spring fra Vognen, forlod Selskabet og forsvandt i Mørket. Ingen vid ste, hvad dette skulde be­ tyde, og, da de Fleste af os vare ubekjendte for Familien, i hvilken vi strax skulde introdu­ ceres, var det os lidt kjedeligt, at han var borte ved vor Ankomst.

Made with