AfMitLivsAarbøger_1795-1826

113 f o n esten var jeg i disse Aar meget til­ bøjelig til at forfølge de mange underlige Spor af den natlige Side i Naturen. Jeg troede man­ gengang, at kunne føle paa mig, naar en af mine \ enuer ret strax efter vilde besøge mig, og un­ derligt slog det til. Paa Gaden skete det mig hyppigt, og det skeer mig endnu, at jeg er lige- ved at hilse en Person, som jeg møder, men pludseligt seer, at det er en Fremmed, og i det næste Øieblik møder jeg saa den, jeg troede at have seet. Mærkeligt er det, at jeg har fortalt dette til Mange, som have svaret mig, at saa- ledes gaaer det ogsaa dem. Jeg ha\de allerede for et Par Maaneder siden forladt Skolen, for at lade mig privat dimittere til Examen Artium næste October. Møhi havde endnu maattet holde ud, i Haab om at blive di­ mitteret fra Skolen. Men i det meget indskræn­ kede Hjem havde jeg ikke synderlig Ro til at læse til Examen; det indsaa min Ven Krarup og raadede mig til at flytte ind til sig, hvor jeg kunde have Hjælpen ved Haanden. Men dette syntes min Broder, i en Slags Selvfølelse, ikke om, men foretrak at indrømme mig det bedste 8