AfMitLivsAarbøger_1795-1826

108 Dette lovede jeg og fortsatte saaledes i de følgende Dage Opløsningen, som den 19de Januar udkom i det første Hefte af Danfana, tilligemed den E legi, han havde tilegnet mig. Weyse og Heiberg havde, hver paa sin Maade, behandlet Gaaden og sendt Baggesen deres Opløsninger, og disse bleve ligeledes trykte i «Danfana». Paa Baggesens Opfordring besøgte jeg ham nu et Par Gange om Ugen. Han gjennemsaa min Digtsamling og udvalgte et Par deraf til de følgende Hefter. Den første Sang af S k y t t e n B r y d e saae han ogsaa. Den syntes at behage ham, men han beklagede, at jeg deri havde be­ nyttet forskjellige Versformer. Men allermest tiltaltes han af et Digt: «Bøn», som jeg havde skrevet strax efter mit første Besøg hos ham, i Følelsen af den Fare, som jeg sporede i mit for­ fængelige Sind ved al denne literaire Ære, der var overgaaet mig i disse sidste Dage. * Jeg var saaledes ved denne Begivenhed, temmelig ufrivilligt, kastet ind paa den Bagge- senske Side i den literaire Strid, som allerede ulmede i Literaturen, og som snart skulde bryde løs netop i den Kreds, til hvilken jeg var nær­ mest sluttet. Men Oehlenschläger havde dog mit

Made with