AfMitLivsAarbøger_1795-1826

96 Sted , hvor Dagén allerede gryede. Jeg kunde jo ogsaa ined god Grund forsikkre, at i min nærmeste Omgangskreds vidste, man at paa- skjønne ham-. Ved at omtale nogle af de i den senere Tid fremtraadte unge Digtere, yttrede han megen In­ teresse for Nic. Søtoft, men han forundrede sig over, at han, som endnu dog var i Gjæring, al­ lerede befattede sig med episk og dramatisk Poesi. «Jeg har», yttrede han, «endnu i min Portefeuille mange Arbeider af den Art, som jeg ikke har villet lade udkomme; men da jeg nu dog mærker, at jeg har nogle Velyndere,saa skal de udkomme!» Jeg kunde ikke lade være at yttre min Glæde herover, især da han om- stændeligen havde omtalt et dramatisk Arbeide: R a p h a e ls D ø d , og jeg bad om, at jeg maatte bringe mine og hans Venner dette Budskab. Henimod Aften kjørte han bort, uden at jeg fik Ledighed til at sige ham Farvel, men han havde ved Afskeden paalagt Fru Brun at hilse mig og at bede mig besøge sig i Byen, hvor han logerede hos Baccalans (?). Siden blev der musiceret af W ey se, Ida Brun og Frøken Henriques, og da vi kjørte bort, paalagde Fru Brun mig endnu engang, ikke at forglemme at besøge Sch. Staffeldt.