AfMitLivsAarbøger_1795-1826

95 Kunst, men jeg har ogsaa elsket den for dens egen Skyld, og derom beder jeg Dem, for Gud i Himlens Skyld: tragt ikke efter at vinde B ifald!« I Samtalens Løb kom han til at yttre: «Jeg har, det tør jeg sige, ikke skrevet Noget, hvor­ ved min Musa skulde rødme — dog jo», afbrød han, «der er dog Noget i — — ». Jeg var saa naiv, at jeg spurgte: «Maaskee i L ina?» — »Ja, rigtigt!» svarede han og taug. Efter et Ophold begyndte han igjen: «Der er ellers fremstaaet mange unge Digtere. Det fornøier mig hjerteligt, at Saamange hengive sig til Muserne. Der er jo dem, som lade sig dette fortryde, men det passer ingenlunde for Digterne selv. Der er jo nok til os Alle. Jo mere Skjønt vi kunne opdage i Verden, desto glædeligere er det. Jeg kan ikke sige Dem, hvor Deres Arbeider have glædet mig. Jeg seer, at de søger A lt i Religionen, og derfra skal det ogsaa hentes!» Han talede nu om den Modstand, han som Digter havde mødt, og udbrød uvilkaarligt: «Ja, det er et besynderligt Publikum!» Jeg kunde af Hjertet og uden Skaberi svare, at den Tid vilde nok komme i Danmark, at man fik Øinene op for hans dybe Tanker, og henviste ham til H am - m ar s k j o ld s P o e t i s k e S t u d ie r som til et