AdmiralCCZahrtmann

S Ø K O R T A R K I V E T 79 førte han, at alle Kort tegnedes under hans egne Øjne og kun, naar Arkivet selv skulde mangle kyndige Kobberstikkere, skulde kunne stikkes andet Steds. Arkivets første Arbejde under ham blev et Kort over Nordsøen 1829; paa Grundlag af mange Tusende Lod­ skud, som fremsøgtes i Dagbøgerne fra danske Orlogstogter, af­ sattes Grundene og dannedes et fra tidligere stærkt afvigende Kort. Det fandtes saa paalideligt, at det vandt stedse stigende Afsætning, blev efterstukket i det russiske Søkortarkiv og brugtes af den svenske Kartograf, Admiral Klint i en fuldstændig Omarbejdning af hans Nordsøkort. Ligeledes udkom 1829 et Kort over Spanskesø. Ved Kadetaka­ demiet og ved Styrmandsexamen brugtes endnu van Keulens al­ deles forældede, urigtigt aflagte Kort. I Amsterdam, hvor man for længst havde nyere, rigtigere Kort, toges de gamle forslidte Kob­ berplader kun frem til Aftryk for den danske Navigationsskole. Efter Udgivelsen af de to nævnte Kort foreslog Zahrtmann, at Ar­ kivets Kort skulde befales brugte i Navigationsskolerne her hjemme. Navigationsdirektøren satte sig imod dette Forslag; Admiralitetet stillede sig paa hans Side. Z. maatte gaa til Kongen, som løste det meningsløse Misforhold ved 27. Maj 1829 at befale det danske Sø­ kortarkivs Kort lagte til Grund for danske Kadetters og Styrmænds Undervisning. Sammen med Arkivet overtog Zahrtmann en Sum, 27000 Rbd., som Løvenørn Tid efter anden havde lagt op af dets Aarsover- skud. Som god Økonom stræbte han nu hen til at øge denne Sum op til 30 000 Rbd. som en Fond, hvis Renter skulde sikkre Arki­ vets Drift. Større burde den ikke blive, thi, som han skrev: Enden paa Legen bliver dog en Confiscation; han har herved tænkt paa Arkivets høje Øvrighed, Admiralitetet. Renten, 1200 Rbd., af denne Driftskapital sammen med Indtægterne af Kortsalget kunde i rolige Tider dække Arkivets aarlige Udgifter saa rigeligt, at dets viden­ skabelige Arbejder til Marinens Bedste og til Fremme af Søfarten kunde skride uforstyrrede frem. Selv om Indtægterne, hvis Rigelig­ hed delvis skyldtes den Omstændighed, at alle Skippere maatte stoppe op i Helsingør for at yde Sundtold, skulde svigte i Krigstider, vilde hin Rente være stor nok for Arkivets daglige Gang. Ud fra denne økonomiske Opfattelse ventede Z. at kunne naa frem til i 1835 at give Afkald paa Tilskud fra Admiralitetet. Admiralitetet kom ham her i Forkøbet. Ganske uventet, uden at Zahrtmann var raadspurgt, udvirkede det 5. Febr. 1832 en kongelig Resolution, hvorefter Arkivet af sine egne Midler skulde afholde sin Arbejdsstabs Lønninger, svare Rente af Byggelaanet og yde Tilskud til forefaldende Søopmaalinger. Udslag af nogen særlig Velvilje fra Admiralitetets Side kunde ikke findes i dette hastige Indgreb, som i nogle Aar virkede forstyrrende ind i Arkivets Arbejdsgang. Dog forstod Z. at vende det til en god Gave. „Arkivets senere raske Ud­ vikling“ , skrev han 1842, „godtgiør, at Admiralitetet heri havde reg