AdmiralCCZahrtmann

78

S Ø K O R T A R K I V E T

Først fik Zahrtmann rejst en egen Arkivbygning paa Gammel­ holm Øst for Holmens Kirke; med fornødent Inventar kostede den 12 300 Rbd., som gaves Arkivet i rentefrit Forskud, at afdrage med 1000 Rbd. aarligt. Da hans vordende Hustru spurgte ham, om der ikke blev en Embedsbolig for ham, svarede han hende 28. April 1827: Den Ting vilde være ganske naturlig og lade sig udføre uden særligt øgede Omkostninger, men den sker nu ikke, da Admiralitetet ikke favoriserer mig; gamle Bille er mig dog i Virkeligheden godt stemt, og om ham troer jeg ikke, at han vilde handle ud fra nogen Sagen uvedkommende Grund. Efter sit nylige Sammenstød med Admiralitetet om Kompasserne paa Briggen St. Jan frygtede han, vist med Grund, et Afslag, som han ikke undte Admiralitetet den Glæde at give ham. I Juni 1829 stod den nye Bygning færdig til Ar­ kivets Indflytning. Ved Arkivets Oprettelse havde Løvenørn faaet givet to Søoffi­ cerer til Medhjælp; under og efter Krigen var dette Forhold ophørt. Zahrtmann krævede og fik 1. Jan. 1828 en Officer til Medhjælper med Tillægsløn af 120 Rbd. Saa maatte han Gang paa Gang søge det vrangvillige Admiralitet om ogsaa at faa den anden Søofficer til Arkivet, inden han opnaaede dette fra Nyaar 1833. Z. gav dem begge fuldt op af Arbejde. Desuden virkede i Arkivet under hans Tid som fast ansatte en Tegner, to Kobberstikkere med en Lærling, en Kobbertrykker og to Sættere. For denne Arbejdsstab maatte Z. gaa i gjentagne Dyster med Admiralitetet, som i sine Reglementer stadigt stillede dem under samme militære Tvang som Nyboders Haandværkerstok, skønt den talte Kunstnere som Kobberstikkeren H. C. Klingsey. Saaledes skrev han i Vinteren 1836: „Jeg har igien- tagne Gange, sidst og fuldstændigst under 7. Jan. 1833, underda- nigst udtrykt min Mening om det Urigtige i den nærværende Stil­ ling af Arkivets øvrige Personale og deri foreslaaet Forandring, der imidlertid altid er bleven afslaaet, navnligen under 25. Jan. 1833. Dette antager jeg imidlertid ikke at give mig tilstrækkelig Hjemmel for ei videre at bekymre mig om Ting, der efter min Overbeviisning maae blive til Skade for den Stiftelse, hvis Direkteur jeg bærer Navn af at være, især da jeg tør troe, at Ingen heri overtræffer mig i Erfarenhed. Jeg har under 7. Jan. 1833 underdanigst udviklet Ulei- lighederne ved at assimilere Folk, der staae i aldeles forskj ellige Cathe- gorier, og herefter er det, at dette under 14. Jan. 1836 endvidere er bleven udvidet paa Kobberstikkere, der aldrig forhen har staaet i lignende Cathegorie“ . Admiralitetet vedblev at være blindt herfor. Ved sin Tiltrædelse forefandt Zahrtmann ikke en eneste Origi­ naltegning i Arkivet; udførte paa skrøbeligt Papir var de alle gaae- de til Grunde under Kobberstikningen, og nye Udgaver af Kortene var stukne efter tidligere Aftryk og havde derved tabt i Nøjagtig­ hed. Z. indførte da nyt Tegnepapir, Bristol varigt for Aarhundreder og egnet til at modtage Rettelser i Kortet. Hidtil var jevnligt brugt Korttegnere og Kobberstikkere uden for Arkivet; herefter gjennem-